En aften i kundaliniens tegn: KAP

En skumrings-tung oktober-aften snubler jeg gennem det regnvåde græs hen mod destinationen for min aften i kundaliniens tegn: En tilbygning til en villa i Rødovre.

Jeg er på vej til en KAP-session og er spændt som bare fanden.

KAP står for Kundalini Activation Proces.

En kraft, jeg lærte at kende, da jeg for syv år siden selv oplevede en kundalini-rejsning - men som jeg også har set sende mennesker på den lukkede afdeling.

En uindbudt gæst i mit eget liv, som har besluttet sig for at blive, og som jeg derfor har sluttet fred med.

Jeg har før været med til kundalini-sessioner, hvor deltagerne blev presset til at trykke så hårdt på følsomme steder i hinandens kroppe, at mange græd og skreg i smerte og trance og enkelte mistede forstanden, når kraften overrumplede dem.

Så det er med blandede følelser, jeg tager afsted til denne session for en lille gruppe på 6 mennesker - men nysgerrigheden har sejret over min skepsis.

Jeg træder ind i et rum indhyllet i blødt lys, med abstrakte billeder i stærke farver på væggene og yogamåtter på gulvet. Ryster mørket, kulden og efteråret af mig på et splitsekund, mens jeg stiller skoene og lægger overtøjet.

Her føles trygt og rart. Indtil videre minder intet af det om de højspændte kundalini-sessioner, jeg før har været med til.

Vi starter med en kort intro, hvor instruktøren fortæller om kundalini-energien og hvor vi har mulighed for at dele vores erfaringer med kundalini. Jeg rækker forsigtigt hånden op, da instruktøren spørger, om nogen ved, hvad kundalini er.

– Ja, siger hun og kigger spørgende på mig.

Jeg prøver lidt kejtet at sætte ord på noget, jeg mærker meget kraftigt, men som jeg har meget svært ved at integrere med mit øvrige liv. Fortæller med de ord, jeg kan mobilisere, hvordan det føles for mig. Jeg ved, at kundalinien får min krop til at vride sig i de vildeste spasmer. At den tager mig ind i orgasmer, der bare bliver ved og ved. Jeg ved, at mit liv aldrig bliver det samme igen - på godt og ondt. At alting føles mere intenst nu og at jeg oplever mig selv som del af noget større.

Men ud over det ved jeg ikke ret meget om denne voldsomme kraft, der gennem flere tusind år er beskrevet i gamle overleveringer, men som stadig er ukendt af de fleste.

Instruktøren forklarer, at det, jeg oplevede dengang, og som jeg lever med i dag, er en “human kundalini”, der udgår fra rod-chakraet og trækker på kroppens egen kundalini-energi. Den energi er farlig, fortsætter hun - og det forklarer måske, hvorfor jeg nogle gange har set det gå helt galt hos andre.

Den energi, der arbejdes med på KAP, er universets energi - en mere “ren” energi, fortæller hun. En intelligent energi, der selv finder sin vej, hvis man er parat.

Det lyder jo meget godt. Instruktørerne laver herefter en kort demo på to deltagere, der allerede har en aktiveret kundalini.

Hvis man trådte ind ad døren lige nu, ville man få det indtryk, at dette var et spiritist-forum eller et sted, hvor der indtages psykedeliske stoffer. Der tændes for noget høj, meget voldsom musik, og de to instruktører bevæger hænder og fingre hen over kroppen på de to deltagere, der ligger med lukkede øjne - uden overhovedet at røre ved dem.

Mens instruktørernes hænder danser hen over de to kroppe i et indforstået sprog, gennemrystes deres kroppe af voldsomme sæt og spjæt.

For mig er det et velkendt syn - men jeg ser med det samme chokket og vantroen i øjnene på nogle af de deltagere, der overværer fænomenet, og som om lidt skal opleve det samme. Måske. Hvis det er meningen, de skal. Hvis deres energisystemer vil være med til det.

Kort efter ligger jeg selv på gulvet i shivasana med lukkede øjne på en yogamåtte, sammen med de andre deltagere.

Vi skal absolut intet gøre, forklarer instruktøren. Vi behøver ikke at fokusere på noget, gøre eller tænke på noget bestemt.

Det føles fint. Ikke at gøre eller tænke noget - det kan de fleste vel forholde sig til.

Jeg lukker øjnene og hengiver mig til det, der måtte ske om lidt. Jeg er klar.

Musikken starter, og effekten melder sig omgående for mit vedkommende:

Hvor jeg af og til kan have udfordringer med at mærke min kundalini i “ren form”, så er der “bingo” fra første sekund her: Som var yogamåtten omdannet til et katapult-sæde, skydes min overkrop fremad og opad - igen og igen.

Min krop er ét med musikken og gennemrystes af voldsomme spasmer. Det føles, som om musikken med sine voldsomme rytmer og tonalitet har taget bolig i min krop. Jeg lader mig bare føre og flyde med. Det føles faktisk ret rart, bare at lade sig føre. Jeg skal heller ikke bruge ressourcer på at følge rytmen i musikken, som man gør, når man danser. På forunderlig vis finder min krop ud af det hele selv.

Der spilles forskellige melodier, der har forskellig effekt på mig: Nogle meget voldsomme, der får min krop til at bevæge sig fuldstændig ukontrollabelt, andre mere blide, der afføder mindre spjæt i mig, og nogle med afrikanske rytmer, der får kroppen til at danse helt af sig selv, skønt jeg ikke ligefrem hører til dem, der er fortrolig med et dansegulv.

Men alle bringer de mig i en ekstatisk bevidsthedstilstand, hvor jeg føler mig helt omsluttet af rummet omkring mig, klar til at lette fra gulvet. Alt er lys og liv. Jeg har en fornemmelse af, at instruktørerne af og til lader deres hænder danse hen over min krop, som jeg har set kort forinden til demoen. Jeg har også en fornemmelse af, at det er disse dansende bevægelser hen over min krop, der af og til tager mine rystelser til nye højder.

Men jeg ser det ikke, for jeg har valgt at overgive mig helt og holde øjnene lukket under hele sessionen.

Jeg kunne godt bruge en pude nu. Det gør ondt, når mit hoved rammer den tynde yoga-måtte, efter at min overkrop er blevet skudt op og falder tilbage på gulvet - igen og igen. Jeg har sluppet helt og er ikke herre over tempoet eller intensiteten af min krops bevægelser.

Jeg bliver klar over, at jeg på en eller anden måde må holde mit hoved i ro, hvis jeg skal undgå at redde mig en hjernerystelse, når mit hoved rammer måtten. Jeg får med den ene hånd fat i mit hoved og holder det nede, mens min krop fortsætter med at danse.

Efter hvad jeg fornemmer som en ti minutters tid, bevæger jeg mig ind i en tilstand af indre ro og afklarethed - en ren, klar, guddommelig lykkefølelse, jeg tidligere kun har oplevet i glimt. Smilet glider hen over mit ansigt, mens det sker. Lykken er lige her.

Min krop danser videre og mine håndflader begynder at sitre og gnistre. Det føles, som om jeg har enten en klump ild eller en klump is i håndfladerne - en følelse, der bevæger sig op langs ydersiden af mine arme. Jeg mærker, jeg er i en tilstand, hvor nye indsigter melder sig, uden at jeg har opsøgt dem. Da instruktøren kort efter lægger en finger på mit tredje øje ved næseroden, forstærkes følelsen. Instruktørens hænder er bittesmå og fine, men de er ild, når de rammer mit hoved eller min krop. Jeg føler mig tættere på alt, tættere på universet omkring mig.

Jeg ved nu, at der en masse, jeg skal give slip på. Med mit intellekt har jeg i månedsvis forsøgt at finde svar på alle de spørgsmål, der melder sig i et moderne menneskes sammensatte og stressede liv. Nu melder svarene sig, som følelser, indsigter og lysglimt, der fortæller mig meget mere, end ord kan gøre.

Det gode ved kundalini-tilstanden er, at man er ved bevidsthed hele vejen igennem - så nye indsigter og følelser tager du med ind i dit liv.

Efter ca. en time slukkes der for musikken og instruktørerne beder os vende tilbage til rummet omkring os ganske langsomt.

Vi slutter sessionen med en kort sharing. Alle er åbnet, nogle af deltagerne for første gang.

– Jeg er chokeret, udbryder en af de deltagere, der har mærket sin kundalini for første gang.

Og det ER chokerende, vildt, mærkeligt, euforiserende og nogle gange skræmmende at få vakt sin kundalini. Der er ingen vej tilbage, når kraften først er “sluppet løs” i din krop. Den bliver en integreret del af dig. Men hvis du vil opleve kundalinien i et trygt rum hos dygtige instruktører, kan jeg varmt anbefale KAP.

Da mørket og motorvejen omslutter mig i bilen på vejen hjem, lander de nye indsigter som en følelse i mig: “Giv slip på alt det, der ikke tjener dig - ikke med dit intellekt, for det koster for mange kræfter, og effekten er kort. Giv slip med dine følelser, dit energisystem og din krop.”

Jeg ved det jo godt. I en verden, hvor vi skal planlægge, præstere og bevare overblikket, er det bare svært at overgive sig til det, vi godt ved, er rigtigt for os.

Her kan KAP hjælpe dig godt på vej. KAP er for alle, og der arbejdes kun med venlig, intelligent energi. Du er ved bevidsthed hele tiden, og du er i gode hænder. Hvis du ikke er parat til at mærke din kundalini-energi, eller hvis du kæmper for meget imod, sker det ikke. Der sker ikke noget, du ikke er klar til, eller som dit system ikke kan håndtere.

Instruktørerne fortæller, at de “kundalini’er den” på egen hånd dagligt, og renser deres eget energisystem på den måde. Hvis du vil lære det, kan du booke en individuel session med en uddannet KAP-instruktør, hvor programmet tilpasses dig.

Kundalini-energien renser og healer dit energi-system - men det er ikke et mål i sig selv ved KAP-sessionerne. Intentionen med KAP-sessionerne er at opnå en højere bevidsthed.

Der er løbende KAP-sessioner forskellige steder i landet med uddannede instruktører. Ditte Maria Jørgensen kan vise dig videre og har også en side på Facebook: https://www.facebook.com/KAPDANMARK/