WORKSHOP I TAO TANTRA MASSAGE I KØBENHAVN

LØRDAG DEN 16. MARTS 2019

Har du lyst til at lære at massere din partner - intimt, nærværende og sensuelt?

Eller går du med tanker om måske at massere professionelt en dag?

Lørdag den 16. marts 2019 kl. 10-18 afholder jeg næste workshop i Tao Tantra Massage i København, i Center for Krop og Bevidstheds dejlige lokaler

Tagensvej 85C, 2200 København N.

Der har været en overvældende interesse for at lære Tao Tantra Massage - både på Sjælland og i Jylland. Mine seneste workshops i København og Aalborg har været overtegnet længe før start - så du skal nok ikke vente for længe med at tilmelde dig.

Workshoppen er for alle med en nysgerrighed på tao, massage

og ikke mindst den fantastiske kombination af de to elementer.

I denne heldagsworkshop guider jeg dig gennem en taoistisk helkropsmassage,

og du får selv lov at massere en masse.

Via praktiske øvelser tilegner du dig hurtigt en række basisgreb,

som du kan sammensætte til en hel massage - og du får et indblik i

teorien bagTao Tantra Massagen.

Workshoppen er den ultimative kombination af hands-on, demo og instruktion.

Efter kurset har du din “basis-pakke” på plads og kan nå langt med en masse øvelse.

Du kan både deltage alene eller med en partner. 

Som par er dette en fantastisk mulighed for at komme tæt på hinanden og være intime sammen - samtidig med at I bliver introduceret til Tao Massage 

og nogle indgange til taoistisk elskov.

Både singler og par er velkomne - jeg sørger for en jævn kønsfordeling, og at du har en eller flere partnere at øve med undervejs. 

Du er også velkommen til at teame op med en partner til lejligheden eller kontakte mig på tlf. 30 42 46 32, hvis du ønsker at deltage i workshoppen som single. 

Alt efter kønsfordeling på tilmeldingstidspunktet vil du enten blive optaget

på venteliste som single, eller tilbudt en plads.

Tid: Lørdag den 16. marts 2019 kl. 10-18
Sted: Tagensvej 85C, 2. sal, 2200 København N
Pris: 800 kr. pr. pers., 1.500 kr. pr. par
Tilmelding: Senest 12. marts 2019

Kursusprisen inkluderer snacks, kaffe, te, vand og en let, vegetarisk frokost.

Beslutter du dig indenfor et år efter gennemført kursus for at tage hele uddannelsen til Tao Massør hos mig (individuelt forløb - pris: 15.000 kr.), fratrækkes kursusprisen uddannelsens endelige pris.

Medbring: Et håndklæde, vandflaske og en sarong/badehåndklæde/housecoat

til pauserne - og ifør dig løstsiddende, behageligt tøj. 

Vi er nøgne ved de fleste øvelser.

Du tilmelder dig ved at mobile paye på 64485.

I kommentarfeltet skriver du dit navn og dato på workshoppen, samt tlf.nr. 

Dit tlf. nr. bruges udelukkende til at fremsende praktisk information inden workshoppen - ikke til reklameformål. 

Herefter modtager du en bekræftelse på din deltagelse.

Man er først endeligt tilmeldt, når man har overført betaling for kurset på mobile pay 64485. Ved framelding senere end 12. marts, refunderes kursusprisen ikke.

Kontakt mig på tlf. 30 42 46 32 - eller på Facebookhttps://www.facebook.com/trine.lykkegaard.12  

hvis du har yderligere spørgsmål til workshoppen.