At give slip

 

Du kender sikkert følelsen efter en større oprydning i hjemmet. Følelsen af at være så meget lettere. Ny energi frigøres, og nye kapitler af dit liv kan begynde.

Af og til kan vi også være nødsaget til at rydde op i vores relationer.

Måske er du og en ven vokset fra hinanden.

Måske oplever du, at et ellers velmenende familiemedlem låser dig fast i nogle gamle roller, der ikke passer til dig længere.

Når relationen dræner dig mere for energi, end den fylder dig, kan det være tid til en pause.

Måske er relationen så konfliktfyldt, at et brud er uundgåeligt.

Et andet tegn på, at relationen er sprængfarlig, er, når du bliver til en person, du ikke selv bryder dig om – i selskab med den anden. Da er det på høje tid at give slip.

Fænomenet at give slip giver god mening, når det visualiseres. Prøv at lukke øjnene og se for dig, hvordan du f.eks. holder krampagtigt fast i et stykke tøj, mens en anden trækker hårdt i det. På et tidspunkt har man brugt så mange kræfter på at holde fast, at det er en lettelse at give slip – uanset hvor glad, man var for dette stykke tøj. Det er simpelthen ikke dét værd længere.

Alt for mange brud sker, fordi vi mennesker ikke har modet til blot at bede om en pause i relationen, eller fordi vi ikke får sagt fra i tide.

Der er naturligvis brud, der er uundgåelige, og kun kan være brud i deres essens, fordi begge parter skal have mulighed for at viske tavlen helt ren og komme videre i nye konstellationer. F.eks. en skilsmisse.

I andre tilfælde er en pause nok. Relationen er blevet slidt, og vi har brug for at restituere.

Når dét sker, så husk at bruge pausen til at mærke dig selv. Lad være med blot at genoptage kontakten, fordi du tænker, pausen har varet længe nok. Det har den først, når dét at genoptage kontakten til det andet menneske er et aktivt tilvalg, og ikke en passiv gestus. Når du har brugt pausen til at mærke dig og kende dine grænser.

Fornylig var jeg selv nødsaget til at bede om en pause fra et menneske, jeg elsker højt og altid vil elske højt. Men relationen var blevet direkte destruktiv, og jeg slog knuder på mig selv for at kunne være i den. Og jeg forhindrede den anden i at finde sin egen vej, uafhængigt af mig.

I starten var jeg oversvømmet af bonde-anger og måtte bekræftes af andre mennesker i, at det var okay at bede om en pause. At pausen faktisk var lige så tiltrængt for den anden som for mig.

Efter få dage mærkede jeg min livsenergi boble frem som en spirende kilde. Nye ideer tog form og nye projekter blev påbegyndt. Jeg kunne bedre mærke mig selv – og mine omgivelser kunne også bedre mærke mig. Det grå filter i min hverdag var forsvundet, og jeg kunne se verden mere klart.

Da blev jeg klar over, hvor meget, relationen havde drænet mig for energi. I mange år, desværre.

Nu venter nye skibe på at blive søsat, og alting er meget lettere uden den tunge dyne af ked-af-det-hed, jeg før bar rundt på.

En dag genoptager jeg kontakten med nye kræfter – men ikke lige nu.

Har du noget i dit liv, du har brug for at give slip på?